Guide: Forvalt din formue bedst muligt

Er du relativt ung og begyndt at tjene dine egne penge fra et arbejde? Så er det meget naturligt at få tankerne om, hvordan du kan forvalte din formue og få pengene til at avle. I denne artikel får du nogle gode råd til formueforvaltning, samt hvordan du kommer bedst i gang.

Betal din dyre gæld ud

Hvis du skal kunne lægge penge til side hver måned, så drejer det sig om at få betalt dyr gæld ud til at starte. Dyr gæld kan for eksempel være et kviklån, hvor ÅOP’en er høj. Før du begynder at investere dine penge i for eksempel aktier eller obligationer, giver det god mening at betale din dyre gæld ud, så du har flere penge at investere. Hvis du eksempelvis har optaget et kviklån via hurtigudbetaling.dk, er både renten og kreditomkostningerne ved denne lånetype utrolig høj. Dyr gæld behøver ikke kun at være et kviklån. Det kan også være, hvis du har købt et produkt på kredit. Hvis du har meget dyr gæld og har taget flere kviklån, så få lagt en plan for tilbagebetalingen og få betalt gælden ud, før du går videre til de næste steps.

Kom ind på ejendomsmarkedet

Hvis du bor til leje på nuværende tidspunkt, er det værd at overveje at investere i fast ejendom. Du bør ikke se din ejendom som et sted, du skal tjene penge på. I stedet for at spekulere i prisstigninger, skal du først og fremmest være glad for det sted, du køber. Når folk investerer i ejendom, er det ganske normalt at man bor i den i mange år. Derfor skal det for det første være et sted, man er glad for at bo. Ved at investere i fast ejendom, opnår du nogle skattemæssige fordele, i forhold til hvis du bor til leje. Desuden vil det i mange tilfælde også være billigere for dig. Til gengæld kan du ikke bare lige flytte, og skal taget skiftes er det også på din regning. Bor du til leje har du en større fleksibilitet og en mindre risiko.

Investering af penge – hvor stor risiko tør du løbe?

Selvom det er sikkert at sætte sine penge i banken til en rente på 0 – 1%, så kan det i langt de fleste tilfælde slet ikke betale sig. Selvom der er en risiko ved obligationer og aktier, så er gevinsten her også større. Du skal ikke investere i obligationer og aktier med det formål at tjene penge i morgen. Det bør anses som penge, du skal bruge om over 5 år. Over et helt liv er tommelfingerreglen, at aktier cirka vil stige 5 – 8%. Naturligvis skal du ikke bare investere dine penge i hvad som helst. Dog skal du også erkende, at du ikke kommer til at kunne forudsige aktiekurserne. Find nogle veldrevne firmaer, der tjener penge. Spred din risiko ud på flere aktier. Der er trods alt en forsvindende lille risiko, at alle firmaer i C25 indekset går konkurs på samme tid.

Ønsker du ikke at investere i aktier eller obligationer, kan du også investere i råvarer eller ejendomme med det formål at udleje dem. Husk altid at sætte dig grundigt ind i de ting, du vil investere i. Du skal kende risiciene men også fordelene ved lige præcis denne investeringsform.